KBU’en er det første uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse. I KBU bruger du din viden fra universitetet til at være læge. Reglerne om KBU er beskrevet i Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse. KBU består af to gange seks måneders ansættelse i to forskellige specialer.
Den kliniske basisuddannelse (KBU) er den første deluddannelse i lægelig videreuddannelse. Stillingen skal gennemføres og godkendes for at lægen kan få ’tilladelse til selvstændigt virke som læge’ og fortsætte til speciallægeuddannelsen. Uddannelsen består af 12 måneders ansættelse fordelt på 6 måneder i to specialer.
Klinisk basisuddannelse (KBU) er et etårigt praktikforløb for nyuddannede læger. Forløbet ligger umiddelbart efter gennemførelsen af det 6-årige medicinstudium og aflæggelse af lægeløftet, hvorved man får autorisation og ret til titlen læge (cand.med.). Efter KBU får lægen desuden ’tilladelse til selvstændigt virke som læge’.

Hvad må en KBU læge?

Formålet med den kliniske basisuddannelse er at ‘lære at være læge’ og tilegne sig nogle generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Det kan fx være at tage i mod akutte patienter, optage journal og samarbejde med andre faggrupper.

Hvor lang tid varer KBU?

KBU-uddannelsen varer 12 måneder, og afhængig af den valgte kombination består den af 6 måneders ophold på sygehusafdelinger samt evt. i almen praksis. 80% af forløbene indeholder almen praksis.

Hvad skal man efter KBU?

Når du er ved at være færdig med din KBU, skal du i gang med en introduktionsstilling. Alle afdelingerne slår deres ledige introstillinger op på sundhedsjobs.dk, hvor du også oprette en profil og få tilsendt de stillinger, der matcher dine interesser.

Hvad er turnus læge?

I 1934 blev det i lægeloven bestemt, at tolv måneders lønnet turnusuddannelse var en nødvendig forudsætning for at opnå jus practicandi. I 2007 blev den 1½-årige turnusordning erstattet med en etårig klinisk basisuddannelse. Formålet med at forkorte uddannelsen var at kunne afhjælpe manglen på speciallæger hurtigere.

Hvor meget fravær må man have i KBU?

​Fravær i KBU

Fravær beregnes således, at seks måneder regnes som 180 dage og 1 år som 360 dage. I en seks måneders ansættelse må en uddannelseslæge derfor maksimalt have 18 fraværsdage.

Hvor meget tjener en KBU læge?

Grundløn for KBU-læger er på 32.000 kr. Hertil kommer tillæg. Et snit kunne være 34-35.000 kr pr måned. Hvad du får udbetalt afhænger af dine skatteforhold.

Hvor lang tid tager det for at blive læge?

Medicinstudiet tager omtrent 6 år, og afsluttes med titlen cand. med. Herefter gennemføres en 1-årig Klinisk Basisuddannelse og sidenhen evt. speciallægeuddannelse.

Hvad er en introduktionsstilling?

En introduktionsstilling er en midlertidig stilling af 1 års varighed i stat, region eller kommune. Når du ansættes i en introduktionsstilling, er arbejdsgiver forpligtet til at stå for din oplæring og kompetenceudvikling.

Hvornår vælger man KBU?

På 12. semester skal du tilmelde dig den kliniske basisuddannelse, medmindre du ønsker at udskyde din KBU-start. Det kan du gøre i op til 2 år efter afsluttet eksamen.

Hvor meget tjener en nyuddannet læge?

43.532 kr. Kilde: Danmarks Statistik.

Hvornår må en læge udskrive recepter?

Retten til selvstændigt virke bortfalder, når du fylder 75 år. Du kan dog søge dispensation fra reglen. Reglen gælder, uanset hvilken sundhedsfaglig autorisation du har.

Kan man arbejde på deltid som læge?

Deltidsbestemmelsen ændrer ikke ved, at lægestillinger fortsat normeringsmæssigt er fuldtidsstillinger og kun kan besættes på deltid, hvis en yngre læge konkret ønsker det, og arbejdsgiveren er indforstået.

Hvad er en turnus kirurg?

Fra 1991 til 2008 gennemgik danske turnuslæger et 18-måneders forløb, der bestod af kirurgi/ortopædisk kirurgi, intern medicin og almen praksis. Formålet med turnusuddannelsen var at opnå tilladelse til selvstændigt virke samt at kvalificere deltagerne til den videre speciallægeuddannelse.

Hvad betyder turnus?

turnus, lat. tornus, se Tur) skiften efter en bestemt rækkefølge ell. med bestemte mellemrum, ell. periode, inden for hvilken en saadan skiften fuldbyrdes; det, at noget sker, gøres osv.

Hvad vil det sige at være uddannelseslæge?

En uddannelseslæge har overstået den lægelige embedseksamen på universitetet. Efter universitetsuddannelsen skal lægen gennemgå et klinisk videreuddannelses forløb.