Er du allerede gravid, så vil graviditeten fortsætte. P-staven virker i tre år. Ønsker du at blive gravid inden der er gået tre år, kan p-staven fjernes. Din ægløsning vil vende tilbage nogle uger efter du har fået fjernet p-staven og du kan blive gravid.
Det er meget forskelligt hvor hurtigt du vil kunne blive gravid efter ophør af p-piller. Det er egentlig ikke til at sige præcist da også i høj grad afhænger af om i prøver at opnå graviditet de “rigtige” dage i din cyklus og hvor stor jeres succesrate er.

Hvor stor er chancen for at blive gravid med p-stav?

Er metoden sikker, og hvilke bivirkninger er der ved brug af p-staven? Hvis p-staven indsættes 1. –5. dag efter menstruationens indtræden, blokerer hormonet ægløsningen allerede i første cyklus, og metoden er tæt på 100 procent sikker.

Hvor lang tid har man en p-stav?

En p-stav under huden giver 3 års sikker prævention: Den virker ved løbende at frigive et hormon, der forhindrer graviditet.

Kan en p-stav knæk?

Kontroller at hele staven, som er 4 cm lang, er blevet fjernet ved at måle længden. Der har været rapporter om, at implantatet er knækket, mens det var indsat i patientens arm. I nogle tilfælde er det blevet rapporteret, at det har været vanskeligt at fjerne det knækkede implantat.

Hvad er forskellen på p-piller og p-stav?

P-stav som alternativ til p-piller

P-staven er en lille hormonholdig plastikstav på 41×1,9 mm. P-staven skal placeres under huden på indersiden af overarmen. Det foregår hos lægen. P-staven afgiver konstant hormon til kroppen.

Hvad er bedst p stav eller spiral?

Hormonspiral har en sikkerhed på mere end 99 %. Spiralen virker, så snart den er lagt op. Kobberspiralen påvirker ikke din cyklus. Hormonspiralen kan give færre og mindre menstruations- blødninger, og hos 1 ud af 5 kvinder ophører menstruationen helt, mens de har spiralen.

Hvad er præventionsmidler?

Prævention (svangerskabsforbyggelse, kontraception) er anvendelse af metoder eller medicin til at forhindre graviditet. Alle præventionsmetoder går ud på at forhindre æg og sædceller i at mødes.

Hvor mange præventionsmidler findes der?

Man deler metoderne op sådan: Naturlig prævention : Sikre perioder, afbrudt samleje, amning. Barrieremetoder: Kondom, femidom (kondom til kvinder), pessar og sterilisation. Hormonmetoder: P-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, minipiller, hormonspiral og p-sprøjte.

Hvordan kan man få en p-stav?

Når p-staven skal ud igen, fjernes den hos lægen. I lokalbedøvelse lægges et lille snit over den ene ende af staven, hvorefter staven fjernes. Ønsker du at få en ny p-stav med det samme, lægges den ind, der, hvor den tidligere stav lå.

Hvad er p stav på engelsk?

På engelsk hedder en spiral ‘Intrauterine Device’ (IUD) altså en genstand, der ligger i livmoderen. Når vi i Danmark kalder det en spiral, er det fordi, nogle af de tidligere modeller var spiralformede, og det navn har hængt ved.

Hvilke bivirkninger har p-piller?

Ulemper ved p-piller

De første par måneder ses bivirkninger, som bumser, kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning, vægtøgning og humørsvingninger.

Op mod 5 % oplever pigmentforandringer.

I sjældne tilfælde ses forhøjet blodtryk.

Øget risiko for blodpropper i benenes dybe vener.

Hvad er den bedste prævention?

Det er vigtigt, at den præventionsform, man vælger, øger ens livskvalitet. Ønsker man udover beskyttelse mod graviditet, også beskyttelse mod sexsygdomme, kondom og hormonspiral de eneste former for prævention, der har begge virkninger. Her er kondomet uden sammenligning bedst.

Hvilken prævention giver færrest bivirkninger?

Minipiller

Minipiller er piller, som kun indeholder hormonet gestagen/progesteron og ikke østrogen.

Kvinder, som bruger minipiller, vil ofte opleve uregelmæssige blødninger, men præparatet giver sjældent alvorlige bivirkninger.

Minipiller medfører ikke øget risiko for blodprop.